top of page
Kale og Broccoli Salat

SPIS BROCCOLI OG HJÆLP HJERNEN MED AT RENSE SIG SELV

DANSK ARTIKKEL

Et helt særligt stof i broccoli hjælper kroppen med at rense sig selv.

Lad os lægge ud med den sørgelige sandhed: Man kan ikke bare spise en smule broccoli og automatisk blive skarpere og klogere. Desværre.

Til gengæld havde din mor ret: Du skal huske at spise din broccoli. Et særligt stof i broccoli hjælper nemlig kroppen med at komme af med uønskede affaldsstoffer. Og da broccoli samtidig indeholder vitaminer, antioxidanter og gode fibre, så mener forfatteren Anette Harbech, at vi skal huske at spise broccoli – og gerne hver dag.

- Jeg mener, at man kan udnævne at den til verdens bedste grøntsag, siger hun.

Anette Harbech har skrevet bogen ”Hjernegod mad” og driver hjemmesiden madforlivet.com.

Det unikke stof i broccoli

Broccoli indehoder stoffet Sulforaphan, og det er med til at gøre broccoli til en helt speciel grøntsag.

- Det er et unikt stof, der går ind og aktiverer nogle afgiftende enzymer i kroppen. Det binder ballademagere og uønskede stoffer i kroppen og udskiller dem, forklarer Anette Harbech.

Sulforaphan findes også i flere kålsorter og andre grønne grøntsager. Koncentrationen i broccoli er dog en af de højeste i forhold til andre grøntsager.

Flere grøntsager i vores kost

Man skal spise en ret stor mængde broccoli hver dag for at få den fuldendte virkning af de gode stoffer fra den grønne sag. Og det er nok ikke realistisk at opnå i dagligdagen, vurderer Anette Harbech.

- Men lidt har også ret, siger hun.

For at få den optimale virkning af de gode stoffer i broccoli, skal den tilberedes en lille smule. Det vil sige, at man skal koge eller dampe sin broccoli i cirka ét minut. Det aktiverer det særlige stof sulforaphan.

Opdatering af artikel efter publicering: Vi skal understrege, at det ikke er bevist, at sulforaphan direkte hjælper med at rense hjernen, som der står i overskriften af artiklen. De undersøgelser, der er lavet, viser sulforaphans postive og afgiftende indvirkning på kroppen generelt. Det er blandt andet disse undersøgelser Anette harbech Olesen bygger sine udtalelser. Det er Der er lavet forsøg på mus, der viser en positiv effekt på hjernen.

Du finner artikkelen her.

Referencer:

  • Nathan V. Matusheski, and Elizabeth H. Jeffery; Comparison of the Bioactivity of Two Glucoraphanin Hydrolysis Products Found in Broccoli, Sulforaphane and Sulforaphane Nitrile; J. Agric. Food Chem., 2001, 49 (12), pp 5743–5749

  • Munday R, Munday CM., Induction of phase II detoxification enzymes in rats by plant-derived isothiocyanates: comparison of allyl isothiocyanate with sulforaphane and related compounds; J Agric Food Chem. 2004 Apr 7;52(7):1867-71.

  • Sekhar Boddupalli, Jonathan R. Mein, Shantala Lakkanna and Don R. James; Induction of Phase 2 Antioxidant Enzymes by Broccoli Sulforaphane: Perspectives in Maintaining the Antioxidant Activity of Vitamins A, C, and E; Front Genet. 2012; 3: 7, Published online 2012 Jan 24

 

bottom of page